Saturday, August 18, 2007

Carl Manthey-Zorn - Erster Selbstunterricht in Gottes Wort

Carl Manthey-Zorn - Erster Selbstunterricht in Gottes Wort

Jeg har selv en gammel en af disse stående med gotisk skrift fra et biblioteksudsalg på Concordia Theological Seminary Fort Wayne. Uden at have nærlæst det hele, synes jeg, at konceptet er rigtigt godt - at kombinere troslære og bibelhistorie i et forløb. God inspiration evt. til et forløb i menigheden eller til konfirmationsoplæring, evt. oplæring af kommende medlemmer eller opfølgende undervisning til nye medlemmer.

Thursday, August 16, 2007

'Biblical Interpretation - The Only Right Way'

Denne bog er en god introduktion til bibelsk hermenutik og eksegese. Den har lidt år på bagen og gør desværre ikke så direkte op med postmoderne tilgange til hermenutikken. Til gengæld kommer den store dele af hermeneutikken igennem og så kan man jo selv trække nogle af linjerne op til idag.

Fuerbringers hermeneutik, som findes som e-bog her, kan også anbefales. Den er dog af endnu ældre dato, men gennemgår på overskuelig måde hermeneutikkens opgave.

pensum.dk - Prissammenligning på bøger 'Biblical Interpretation - The Only Right Way'

Monday, August 06, 2007

Sanctification: Christ in action

Denne halvgamle bog om helliggørelsen (17 år) er rigtig god til at vise forskellen på en evangelikal og en luthersk forståelse af kristendommen. Senkbeil skriver i indledningen:

My pilgimage began with the conviction that Evangelicals held the only viable key to a committed Christian life... Instead, I came to see the great strengths of our incarnational, sacramental heritage in meeting this very challenge.
De færreste tænker, at den lutherske arv har ret meget at sige om helliggørelse, men Senkbeil viser her, at det har den. Helliggørelsen er Kristi gerning i os næret af Kristi gerning for os og den udspiller sig i kald og stand. En god bog om kaldsetik er Gene Veiths God at Work

Senkbeils bog "Dying to live" er netop udkomme i dansk oversættelse hos Logosmedia/LMH's Elevforening. Glimrende bog.

Wednesday, August 01, 2007

Reu's homiletik- Lulu.com

Resources for Lutherans - Lulu.com

Reu's Homiletik bliver genoptrykt af dette forlag, som ser ud til at svare til "books on demand" - et smart concept. Jeg har ikke læst det hele i den, men mit indtryk er, at den giver en rigtig god indføring i den klassiske homiletik og derfor bør stå på ethvert præsteværelse.

Den henvender sig både til dem, der vil have en hurtig gennemgang og dem, der vil i dybden. Den er sat op sådan, at alt det med almindelige bogstaver bør læses af alle, mens dybdeborende afsnit er skrevet med lille skrift. Det kan man så hoppe over. Smart nok står der også, hvornår det fortsætter, så man ved, hvor langt, man skal hoppe frem.

Hovedinddelingen af bogen er sådan: I The Nature And Purpose Of The Sermon II The Subject-Matter Of The Sermon III The Structure Of The Sermon.

Et godt supplement til Walthers "The Proper Distinction Between Law And Gospel"